I hovedstaden Phnom Penh er der meget trafik. Folk kører til arbejde i biler og på knallerter. På landet har de fleste cykler og knallerter.

Huse på pæle

I byerne bor man i lejligheder og huse. På landet bor de fleste i træhuse på pæle. Så er huset nemlig beskyttet mod den kraftige monsunregn. På landet er der mange, der har høns og grise. 

På landet lever hele familien tit sammen i ét hus. Så kan de bedre hjælpe hinanden. Børn går ikke i børnehave, de bliver passet af familiemedlemmer. De gamle i familien kommer heller ikke på plejehjem. De bor i stedet hos familien, som passer på dem. 

Stærk mad

Ligesom i andre lande, ligger der både store butiks-centre og butikker i byerne. På markeder handler man grønt, frisk fisk og kød. I Cambodja minder maden om indisk mad. Den er stærk og man bruger meget karry. Cambodjanere spiser meget fisk, som kommer fra Mekongfloden.  De bruger kokosmælk og grønne peberkorn. Og så spiser de nudler til morgenmad. 

Nation, religion, konge

Cambodia har et stærkt monarki og kongen er højt respekteret. Han kan ses overalt på billeder, pengesedler og på monumenter. Kong Norodom Sihamoni, har siddet på tronen siden 2004. Landets motto er "Nation, religion, konge".

95 % af befolkningen er buddhister, og i de fleste hjem er der et lille tempel i stuen. Cambodjansk kunst og religiøse figurer minder lidt om det fra Indien og Thailand.

Cambodja bliver styret af Cambodjas Folkeparti, og statsministeren hedder Hun Senh.

Mange cambodjanere bærer bomuldstørklæder i rød/hvide tern. Det hedder en krama. Mange bruger en krama til at beskytte for solen, beskytte babyer og som et skørt.

Cambodja har en alvorlig historie

Pol Pot, som var leder af Cambodja fra 1975-1979, ønskede, at alle skulle være lige og kunne det samme. Han forbød religion og uddannelse, og han skilte familier ad. Piger og kvinder skulle være landmænd, og mænd og drenge skulle være soldater.

Viden blev set som noget dårligt, så cambodjanere fik ingen uddannelse. Nu har de fleste fået uddannelser. Skolebørn og unge mennesker taler og lærer både engelsk og khmer.

Mens Pol Pot styrede landet, blev 1-2 millioner mennesker dræbt. Derfor betyder det meget for landets borgere, at børn og unge kender landets historie. De ældre, der overlevede, synes stadig, det er væmmeligt at tale om. De kan jo huske det.