Egypterne selv kalder deres land for Jumhuriyyat Misr al-Arabiyya.
Egypten er meget kendt for sine pyramider. Der findes cirka 138 pyramider. Den mest kendte hedder Keops-pyramiden. Det er den største, og den er 146 meter høj. Samtidig er den meget gammel.
Det er lidt af et vidunder, at egypterne kunne bygge den for mange tusinde år siden. Det har været et kæmpe-arbejde. Pyramiden er nemlig bygget af blokke, som hver vejer 2,5 tons. De blev trukket til pyramiden af flere hundrede mennesker.
Ris og makaroni med eddike
Egyptere spiser masser af grøntsager og brød. Nationalretten hedder koshari. Det er en blanding af ris, linser og makaroni. Det bliver serveret med stegt løg, tomat-sauce og lidt eddike.
En anden ret er hestebønner eller baba ghanoush, som er bagte auberginer med yoghurt.
Beduiner og ørken
Det meste af landet er ubeboet ørken. De fleste mennesker bor i Nil-deltaet ud til Middelhavet. De fleste af dem er egyptere, beduiner eller berbere. En folkegrupper hedder Nubier. De taler nubisk og lever meget som i gamle dage. I ørkenområdet bor nomader.
Mange er bønder. De lever af at dyrke dadler, majs, hvede, ris, sukkerrør og krydderier. Safran er et meget fint og dyrt krydderi, som Egypten sælger til andre lande.
Egyptens flag er fra 1984. Det er rødt, hvidt og sort. Man betaler med egyptiske pund og på biler skriver man ET.
Verdens længste flod
Nilen er en vigtig kilde til vand og uundværlig for bønderne. Nilen er 6700 km lang. Langs Nilen er der meget frugtbart.
Desværre er Nilen blandt de mest truede floder i verden. Der falder lidt regn,og forurening og klimaændringer er farlige for den vigtige flod.
Turisme og kultur
Mange turister kommer for at se pyramiderne. Men det slider desværre hårdt på de gamle sten.
Egyptere elsker fodbold. De mest populære klubber hedder Ahly og Zamalek. De spiller i Cairo.
Egypten er god til at producere film, og det egyptiske symfoniorkester er kendt verden over. Egyptisk musik lyder ligesom tyrkisk og persisk musik og lyder ligesom det mavedansermusik, du måske kender.
Egyptens folkedans bliver især danset af kvinderne. Dansene kan enten være gruppedanse eller enkeltdanse med smukke dansere i farverige kjoler. Musikken til dansen bliver spillet på et instrument, som hedder sensomiya. Det er et gammelt strengeinstrument.
Religiøs kultur
De fleste egyptere, 94 %, er sunnimuslimer. Man taler arabisk og de fleste kan engelsk.
De stolte egyptere bygger deres værdier på tre ting: familie, sprog og religion. De tager meget udgangspunkt i Guds vilje - det man kalder inshallah - hvis det er Guds vilje.
Et andet ord er maalesh- det betyder "tag det roligt" eller "lad det ligge". Man har ikke et ord der betyder stress.
Staten
Egypten er en republik. De har et demokratisk, socialistisk system med islam som statsreligion. Magten er delt mellem præsidenten og statsministeren.
I 2011 gik egypterne sammen i et oprør, som medførte en del kampe. Folket ville vælte præsident Hosni Mubarek, og det endte da også med at han gik af.
Egyptens militær overtog magten frem til 2012. Som ny præsident blev Muhammed Mursi fra det muslimske broderskab valgt. I juli 2013 blev han afsat igen af militæret. Det muslimske broderskab blev forbudt.
I 2014 vandt den tidligere leder i militæret Abd al-Fattah al-Sisi valget. Det er ikke længere tilladt med religiøse partier.