Enighed, ret og frihed
Der bor 80 millioner mennesker i Tyskland. Det er det land i EU, hvor der bor flest mennesker. På tysk hedder Tyskland "Bundesrepublik Deutchland".
Du kender sikkert mange ting fra Tyskland. Måske flere ting end du ved.
Du kender med garanti eventyret om Askepot. Og eventyret om Den lille Rødhætte. Eller Snehvide. Det er eventyr, som er skrevet ned af Brødrene Grimm. De kom fra Tyskland.
Den tyske Bundesliga i fodbold er der også mange, der kender.
Mad og fester
Tyskerne er også berømte for deres pølser og wiener-schnitzler.
I Tyskland spiser mange svinekød og kål. De laver også mange forskellige slags øl.
Hvert år i oktober er der en stor fest i München. München er den tredjestørste by i Tyskland og ligger i det sydlige Tyskland. Festen hedder "Oktober-fest" og der kommer mere end 6 millioner deltagere. Oktoberfesten varer i 16 dage og starter i september. Til Oktoberfesten klæder folk sig ud i tyrolertøj Her er kvinder i store kjoler og mænd i læderbukser.
Tyskland i verdenshistorien
Tyskland har en stor rolle i den nyere verdenshistorie.
Tyskland var med i 1.og 2. verdenskrig. 1. verdenskrig endte med Versaille-traktaten i 1919. Tyskland mistede en masse land og fik stor gæld. Så kom landet til at hedde Weimar-republikken.
I 1933 blev Hitler kansler. Han er den historiske leder, man forbinder med Tyskland og 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig døde millioner af mennesker, især jøder. I dag er der mange mindesmærker i Tyskland. Det er også stadig muligt at besøge de uhyggelige koncentrationslejre og lære om historien.
Efter 2. verdenskrig blev Tyskland delt. I mange år skilte Berlinmuren Vest- og Østtyskland. Muren faldt i 1989.
I dag er Tyskland en demokratisk forbundsrepublik. Det betyder, at der er 16 delstater, men de er under et styre. Deres motto er "Enighed, ret og frihed".
Tyskland er en af de centrale kræfter i EU. Tyskland har både været med til at skabe og forme det EU, vi kender i dag.