luk

Besøg børn i Uganda

Basale Fakta:

Indbyggere:

34.758.809 (2013)

Hovedstad:

Kampala - 1.535.000 millioner indbyggere

Sprog:

Engelsk, swahili, ganda

Mange grupper og sprog

Uganda ligger i midten af Afrika lidt mod øst. Landet har ikke nogen kyst ud til havet. Men der er alligevel masser af vand. Der er nemlig mange søer, floder og sumpe.

Uganda var engang en engelsk koloni. Derfor taler de stadig engelsk. Men der bliver også talt nogle andre afrikanske sprog. De to største sprog hedder kiswahili og luganda. Der er mange forskellige folkegrupper i Uganda. Mange af dem har deres eget sprog. 

Den største gruppe hedder baganda og er 17 % af befolkningen. Den næststørste er banyakole. Den er 9,5 %. Basogaerne er 5 % af hele befolkningen. Der er mange flere mindre grupper.

Bananer i mad og drikke

I Uganda er det ikke almindeligt at gå i supermarkedet, når man skal lave aftensmad. De fleste folk dyrker selv deres egen mad. I hvert fald når man bor på landet. Kun få folk i byerne køber deres mad i butikker.

Det er almindeligt kun at spise to gange om dagen. Mange springer morgenmaden over. Så får de kun frokost og aftensmad. De, der spiser morgenmad, får en kop te eller lidt grød.

En meget almindelig ting at spise er matoke. Det er en særlig slags grøn banan, der vokser i Uganda. Den kaldes også melbanan. Man kan ikke spise dem rå. De skal koges eller steges. I Uganda koger man dem sammen med grøntsager og nogle gange også kød.

I Uganda spiser de også meget hirsebrød, kassava og kyllinge- og oksestuvning. Kassava er en slags stivelse eller mel, som bliver lavet af maniokplanten. Maniok er en hård rod, der spises mange steder i Afrika. Uganderne spiser også mange appelsiner, papaja, ananas og citroner. Dem kan de nemlig selv dyrke. Den nationale drik hedder waragi. Det er en stærk alkohol eller gin lavet af bananer.

Det er almindeligt at lave mad over bål. Det er kvinder og piger, der laver maden. De står også for husarbejdet. Fra drenge er 12 år gamle, må de ikke være i køkkenet.

Familien sidder på måtter på gulvet og spiser. Tit beder man en kort bøn inden maden. Børn må ikke snakke under middagen, medmindre de bliver spurgt om noget.

Mange familier er store. Familierne får mange børn. Sidst i 1990erne fik mødre i gennemsnit 7 børn

Et land delt af mange sprog

I 1885 blev Uganda en engelsk koloni. Så skulle alle tale engelsk i landet. Det var først i 1962, de igen blev frie fra England. Da var de blevet vant til at tale engelsk. Derfor blev det ved med at være sproget i Uganda. I dag bliver der talt engelsk i TV og radio. Alle aviser og vigtige papirer er også på engelsk. Men alle taler også mindst et andet afrikansk sprog.

Da England forlod Uganda, var landet meget delt. Det var mange forskellige grupper, med hver deres sprog og kultur. Nogle områder havde også deres eget styre med deres egne regler. Derfor var det svært, at få landet til at hænge sammen.

I dag er der stadig stor forskel på områderne. I midten af landet ligger Kyogasøen. Søen er en slags grænse mellem forskellige folkegrupper. I syd taler de mest det, der hedder bantu-sprog. I nord taler de mest sudanske sprog.

To store diktatorer

I 1970erne og 1980erne var Uganda kendt i verden for mange brud på menneskerettighederne. Det var da Uganda blev styret af to af landets store diktatorer. Den ene var Milton Obete. Den anden hed Idi Amin. I filmen "The Last King of Scotland", kan man se historien om Idi Amin. Mens de to diktatorer styrede landet, blev en halv million mennesker slået ihjel. Regeringen støttede op om mange voldelige aktiviteter.

Efter Obete og Amin kom præsident Museveni til magten. Så blev der mere fredeligt. Han lavede om på en masse ting. Han forbedrede også menneskerettighederne i landet. Især fordi politiet udførte mindre vold og misbrug.