luk

Besøg børn i Vietnam

Basale Fakta:

Indbyggere:

92.701.100

Hovedstad:

Hanoi - 3.629.000 indbyggere

Sprog:

Vietnamesisk

Et meget ens folk

Vietnam ligger i asien mod sydøst. En stor del af landet ligger ud til vandet. Landet er meget langt. Det er så langt, at man kan mærke forskel på temperaturen, når man rejser fra den ene ende af landet til den anden.

Omkring 85 % af folk i Vietnam er vietnamesere. Landet har altså en meget ens befolkning. Det betyder, at vietnamesisk er det mest talte sprog i landet. Men der findes mange måder at snakke sproget på. På den måde er det nemt at høre på folk hvor i landet, de kommer fra. De fleste vietnamesere bor ved havet og i nord og syd.

Selvom de fleste er vietnamesere, er der også andre grupper af folk i landet. Nogle er blandt andet kinesere, cham, tai, hmong, khymer og muong. Der er også små grupper af stammefolk. De fleste af dem bor oppe i bjergene. Men nogle bor også langt inde i regnskoven. De klarer sig selv og lever, som de altid har gjort.

Ris, ris og atter ris

Der er mange der har rejst til Vietnam på ferie de sidste 15 år. På den måde er landet også blevet mere kendt i andre lande. Mange steder kan man købe Vietnamesisk mad. Også i Danmark.

I Vietnam spiser de rigtig mange ris. De fleste spiser ris til alle måltider. Det er normalt at lave mange små retter. De stilles på det bord, man sidder omkring. Alle får deres egen skål med ris. Så spiser man maden fra samme skål med sine egne spisepinde. Der er grøntsager til maden og saltede sovse. Dem kan man dyppe maden i.

En sovs man spiser hedder Nuoc mam. Det er en saltet fiskesauce. Den bruges i mange retter i Vietnam.

En anden ret fra Sydvietnam er Canh Chua. Det er suppe lavet af fisk og grøntsager. 

Mad 2290NY

Når der kommer gæster får man te i en lille tekande. Man drikke også af små tekopper.

I byerne kan man købe færdige retter fra små boder. Nogen boder laver kun en bestemt ret. Mange boder sælger nuddelsuppe, ris-suppe eller risgrød.

Nogle steder i Vietnam spiser man også slange og hund. 

En blodig fortid

Vietnam har en meget blodig fortid. Landet har oplevet mange krige. Både de har været styret af andre lande. Blandt andet Frankrig, Japan og Kina.  Men også fordi folk i landet ikke har været enige med hinanden.

Når man taler om Vietnam, tænker mange stadig på Vietnam-krigen. Krigen varede mellem 1959 og 1975. Rigtige mange døde i krigen, især vietnamesere. Det var en krig mellem en kommunistisk del af landet og en anti-kommunistisk del. Den del var støttet af USA.

Vietnam blev delt i to efter en krig mod Frankrig. De ville styrer landet, som var en gammel fransk koloni. Frankrig tabte krigen, men efterlod landet delt i to. Det anti-kommunistiske Sydvietnam fik stor støtte fra USA. USA så kommunismen som en stor trussel mod verden. Derfor sendte de mange amerikanske soldater til Vietnam.

Det endte i en meget blodig krig. Krigen endte med at 58.000 amerikanske soldater døde. Mange millioner vietnamesere døde også. Da krigen endte, blev hele landet kommunistisk. Det er det stadig i dag.

Man kan stadig mærke den gamle deling af landet. I syd er der mange bygninger fra USA. I det nord har kommunisterne bygget huse. Her er der mange store betonblokke. Der er også huse bygge af de lande, der har styret landet. Man kan finde franske og kinesiske huse.

Alt den krig har gjort, at Vietnam ikke har udviklet sig så meget. Men de sidste par år er det gået fremad for landet. De har fået mange flere penge. Men det er stadig et relativt fattigt land. Cirka 13,5 % af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse.

Landsbyboere med store familier

De to største byer i Vietnam er Hanoi og Ho Chi Minh City. Selvom begge byer har mange indbyggere, bor omkring 75 % af befolkningen på landet. Her bor folk i små hytter. De ser forskellige ud fra område til område. Omkring floderne bor folk i små firkantede hytter lavet af mursten og mørtel. Husene ligger tit meget tæt op af hinanden. Men de har store områder til at tørre ris.

I gamle dage lavede folk i landsbyerne et hegn af bambus rundt om deres by. Både for at lave en grænse for deres landsby. Men også for at beskytte byen mod fremmede folk. De fleste landsbyer har også hellige områder. Det kan være et lille buddhisttempel. Meget fattige steder lever familier stadig i små huse med stråtag.

 

Hus 290NY 

I Vietnam er det vigtigt at blive gift for at blive voksen. Mange bliver gift i slutningen af teenageårene eller i starten af tyverne. Det er normalt at mange generationer af familien bor i samme hus. I nogle huse bor de kun to generationer. I andre kan de være helt op til fem generationer.

Det er den ældste mand i familien, der bestemmer mest. Men hans kone har også meget at skulle have sagt. Alle kvinderne i familien hjælper med at lave mad, gøre rent og passe børn. Her er det de yngste kvinder, der får det største ansvar.

Få religioner at vælge imellem

Religion i Vietnam er et svært emne. Man må selv bestemme sin religion. Men det er forbudt at have andre religioner end buddhisme, kristendom, islam, Cao Daiog Hoa Hao.

70 % af folk er buddhister. Men mange ser sig selv som ikke-religiøse. Næsten alle har små altre i deres hjem og på deres arbejdsplads.