Palæstina er ikke en rigtig stat, men et besat landområde i Mellemøsten. Palæstina består af to stykker land: Gazastriben og Vestbredden. De to områder hænger ikke sammen.

Tidligere var Palæstina et større område. Men i 1948 blev området delt.

En jødisk og en arabisk del

Et flertal af datidens ledere i verden besluttede nemlig at dele området i en jødisk og en arabisk del. Det jødiske område kom til at hedde Israel. Det arabiske område er det, man i dag kalder Palæstina.

Uenigheder

Lige siden 1948 har israelerne og palæstinenserne været uenige om, hvem der skal bestemme over de forskellige områder af det gamle Palæstina. Begge mener nemlig, at de har ret til en større del af området, end det de har nu. 

Besat og med selvstyre

Palæstina er i dag besat af Israel, men har samtidig en grad af selvstyre. Det vil sige, at palæstinenserne kan bestemme nogle ting, selvom de ikke har deres egen stat. Mange vigtige ting bliver dog bestemt af Israel. For eksempel hvor palæstinenserne må rejse hen.

Broderier, fest og tørklæder

Palæstinensiske kvinder er meget dygtige til at brodere. Når der er fest, bærer kvinderne kjoler med farvestrålende broderi. Hver landsby har sit eget mønster. På den måde kan man se, hvor folk kommer fra.

Nogle kvinder bærer tørklæde i Palæstina. Ligesom nogle mænd. Det tørklæde, mændene bruger, hedder keffieh. Det er et vævet stykke stof med mønster i hvid og sort eller hvid og rød. 

Grøntsager, lam og te

En af de mest populære madretter i Palæstina hedder maqluba. Det betyder: vendt på hovedet. Når man skal lave maqluba, steger man en masse grøntsager og kød i en stor gryde. Bagefter tilsætter man ris og vand. Til sidst vendes hele gryden på hovedet over et fad. Til bryllupper er mensaf en populær ret. Den består af lam og pinjekerner, som spises med ris.

Om morgenen spiser man humus, yoghurt, pitabrød og oliven. Det er også tilbehør til de fleste andre måltider. Hvis man har travlt, kan man købe et hurtigt måltid på gaden. Der er mange boder, som sælger grillet kød og falafel. Falafel er små friturestegte kikærtekugler, som er krydret med hvidløg og persille.

Palæstinenserne er glade for te og kaffe. De drikker begge dele med masser af sukker i. Når mændene mødes på cafe, kan de drikke mange glas te. Så får de også gerne en vandpibe og et spil backgammon.

Storfamilier, vandreserver og huse der holder varmen ude

De fleste palæstinensiske huse er bygget af sten. De holder varmen ude om sommeren, men er kolde om vinteren. Der er indlagt vand og el i husene, men ikke centralvarme, som vi kender fra Danmark. Om vinteren holder folk varmen ved hjælp af små gas-ovne.

Der er mangel på vand i Palæstina. Derfor lukker vandforsyningen ned flere gange om ugen. Familierne løser problemet ved at gemme vand i store tanke på hustagene. Man fylder vandtanken, når forsyningen virker. På den måde har man altid noget vand i reserve.

Mange bor sammen i storfamilier. Det er ikke almindeligt, at unge mennesker flytter hjemmefra, før de bliver gift. Flere unge bor stadig hos forældrene, selvom de er gift. Tit bor tre generationer under samme tag: børn, forældre og bedsteforældre.

Et helligt land

I Palæstina bor der både kristne og muslimer. Landet er helligt for tre store religioner: Kristendom, Islam og Jødedom. Det er også en af grundene til, at der har været så mange kampe om området. Et af de hellige steder er Jerusalem.

Jøderne mener, at Jerusalem var den første hovedstad i det gamle Israel i år 1000 f.Kr. De havde et stort helligt tempel i byen. I dag er templet ødelagt, men en del af tempelmuren findes stadig. Den kaldes Grædemuren, og her samles jøderne for at bede.

I Det Nye Testamente står der, at Jesus blev korsfæstet i Jerusalem. Derfor er byen vigtig for kristne.

Ifølge Koranen steg profeten Mohammed op fra en klippe i Jerusalem for at tale med Gud. Oven på den klippe har muslimerne bygget en moske med en stor forgyldt kuppel - Klippemoskeen. Tidligere var det også Jerusalem, muslimerne vendte sig mod for at bede. Først senere blev det lavet om til Mekka.

I dag er Jerusalem delt i to. Den vestlige del af byen er israelsk, og den østlige del er palæstinensisk.

Flygtningelejre 

Mange palæstinensere blev drevet på flugt, da Israel blev oprettet. Nogle flygtede til Vestbredden og Gaza. Andre flygtede til nabolandene Jordan, Syrien og Libanon.

Omkring 700.000 palæstinensere bor i dag i flygtningelejre på Vestbredden og i Gazastriben. Flygtningelejrene har været der siden 1948. I de første år bestod flygtningelejrene af telte. Med tiden er teltene blevet erstattet af cementhuse.

I dag ligner flygtningelejrene almindelige bolig-kvarterer, men forholdene er dårlige. Folk har ikke ret mange penge, de bor tæt, og der er meget beskidt. Hvis folk får råd, flytter de ud af flygtningelejrene.