Tvillingesøstre
Hej med jer!
Jeg hedder Yara. Det er mig, der har hårbånd på. Og jeg hedder Sara. Det er mig, der er til venstre.
Vi er tvillinger. Det havde I jo nok gættet. Vi bor sammen med vores mor, en del af den større familie og nogle venner. Vores far er i et israelsk fængsel. Det har han været siden 2003. Han kom i fængsel, fordi han er med i en gruppe, som kæmper imod den israelske hær.
Vi savner at være sammen med ham. Vi håber, at han snart kommer ud af fængslet. Heldigvis ringer han, så tit han kan. Og vi sender breve til ham for at fortælle ham, hvordan det går.
Kig rundt på vores profil og lær os bedre at kende. Se om I kan løse opgaverne om os og det land, vi bor i.