Måske er vi 9 milliarder mennesker på jorden i år 2050. Så mange mennesker skal have både vand, mad og meget andet. Det slider på kloden.

Dette slid kan ses og mærkes overalt i verden. Nogle steder bliver det varmere, og andre steder bliver luften dårligere.

Det vigtige vand, som alle levende væsener skal bruge er ikke så rent mere. Både mennesker og dyr kan blive syge af det.

Vand

Hver dag bruger vi vand. Vi drikker det, vi vasker op, vasker tøj, skyller toilettet ud, vasker hænder, laver mad, tager bad osv. I Danmark er vi heldige, for der kommer rent vand ud af vandhanerne. Mange steder i Afrika og Asien skal folk hente vand fra en brønd eller et vandhul. Måske skal de gå flere kilometer for at hente vandet. Derefter skal de koge vandet, før de kan bruge det. Hvis vandet ikke er rent nok, kan det indeholde bakterier, som kan give mavepine og andre sygdomme. Mange børn har tynd mave (diarré). Det er livsfarligt, hvis små børn ikke får rent vand.

I mange lande har man ikke et toilet. Så går man på toilet ude på marken, bag en busk eller i siden af vejen. Nogle steder har folk gravet et hul i jorden som toilet. Desværre kan alt det, som havner i hullet, sive ned til det vand, som de skal bruge til madlavning. Det sundeste ville være, hvis alle havde adgang til toiletter, der kan skylle ud i kloakken. Efter toiletbesøget skal man også kunne vaske sine hænder i rent vand med sæbe. 

Varme og elektricitet

Tidligere fik folk varme i husene i Danmark ved at sætte ild til brænde i kakkelovne. I dag har de fleste huse oliefyr eller fjernvarme. Fjernvarme er varme, som bliver lavet på store kraftvarmeværker. Den overskudsvarme, som opstår når man producerer el, eller når man brænder affald, bliver udnyttet og sendt ud til radiatorerne i husene. Hvis man bor i den fattige del af verden, så varmer man sit hjem op med at tænde et bål. Mange steder skal man gå langt for at finde brænde.

Det er mest kul, der bliver brugt til at varme vores huse i den rige del af verden. Kul bliver brændt af for at kunne give varme. Under afbrændingen bliver der udledt CO², og det er med til at forurene luften. 

Hver gang man tænder for cd-afspilleren, krøllejernet eller bare skruer op for varmen bruger man energi. Det bedste ville være, hvis vi satte vores forbrug af energi ned. Så ville vi forurene mindre.

Det er nødvendigt, at finde på andre måder at lave energi på for at undgå forurening af kloden. Mange arbejder på at opfinde nye metoder. Fx er det nu populært med solceller og vindmøller. De to metoder forurener ikke så meget som kul og olie.    

Vi laver elektricitet på samme måde, som vi laver varme til vores huse: med at brænde kul af Vi bruger el til mange forskellige ting fx: til at holde vores køleskabe og frysere kolde, til at holde vores tv og computere tændte, til lys i husene, til at lave mad på komfuret og i ovnen osv. I lande, hvor det er meget varmt, bruges der også meget el, hvis man har en aircondition og tænder den.

Affald

Der bliver mere og mere affald i verden.  I Danmark er vi gode til at samle vores affald ind. Skraldebilen kommer en gang om ugen og henter affaldet. Derefter bliver det sorteret og enten brændt eller genbrugt. Men andre steder i verden bliver affaldet ikke hentet, og så ligger der affald i gader, i floder og åer. Eller også hober det sig op i store områder i udkanten af byerne. Det er farligt for sundheden hos mennesker og dyr.

Plastic bruges til mange ting i vores hverdag, men det bliver desværre også tit smidt ud i naturen.  Det meste plastic kan genbruges, hvis det da bliver smidt ud til genbrug Hvis det ender i naturen, går der meget lang tid, før det bliver nedbrudt. Så vil det ligge og flyde i årevis. Det tager mellem 10 og 500 år for at nedbryde et stykke plastic i naturen.