Tid til ...

Børns hverdag ser forskellig ud forskellige steder i verden. De fleste børn i verden går i skole, men der er også nogle børn, der ikke gør. Det kan være, fordi de er nødt til at arbejde for at kunne forsørge familien. I store byer, især i fattige lande, er der børn, der bor på gaden. Måske er deres forældre døde, eller måske er deres familie fattig. Nogle steder bor børn i flygtningelejre, fordi de flygter fra en krig. Andre steder bliver børn sendt i krig som børnesoldater.

Stå op

Der er stor forskel på, hvor tidligt børn står op for at gøre sig klar til dagen. Det kan være allerede kl. 5 om morgenen eller først kl. 7.30. Ikke alle børn har et badeværelse, der hvor de bor. Nogle må vaske sig udenfor med vand, de har hentet ved floden eller en brønd. Andre er heldige at have et hus med indendørs bad og toilet, hvor de kan tage et bad, når de står op eller senere på dagen.

I skole

Skoledagen starter på forskellige tidspunkter for de børn, der går i skole. Du kan læse om Tomás fra Mozambique her på webstedet. Hans skoledag begynder først omkring kl. 12 og fortsætter til kl. 17. Andre børn skal være i skole allerede mellem kl. 6.30 og 7.30, mens andre begynder ved 8-8.30-tiden ligesom i Danmark. Skoledagen kan vare til ved 14-tiden, eller den kan strække sig længere ud på eftermiddagen, især hvis der er en lang middagspause. I Burkina Faso og i Indien har de en lang pause midt på dagen, hvor skolen bliver lukket på grund af middagsheden. Så får børnene en lang pause fra kl. 12 til 14 eller 15. Efter pausen vender de tilbage til skolen.

Måltider

Mange børn spiser varm mad midt på dagen. Nogle gange er det skolen, som giver børnene et varmt måltid mad. I Danmark spiser vi som regel kun varm mad om aftenen. I Mexico og i Kenya er det almindeligt at spise et varmt måltid til morgenmad. I Afrika er der fattige mennesker, som kun spiser en enkelt gang om dagen. Desværre er der også mennesker, der sulter. Når man sulter, har man ikke energi til hverken at arbejde, gå i skole eller lege. Børn, der er sultne, kan ikke koncentrere sig i skolen.

Pligter

Langt de fleste børn hjælper deres forældre derhjemme med husarbejde af forskellig slags. Det kan for eksempel være at vaske op efter maden. Det er også almindeligt, at moren gør al arbejdet, og børnene kun rydder op og gør rent på deres eget værelse. Men ikke alle børn har deres eget værelse. Nogle familier bor i huse, som kun består af et rum, og her sover og spiser hele familien. Mange steder i Afrika er der ikke rindende vand i husene. Så må piger og kvinder hente vand ved floden eller brønden. Og den ligger måske et stykke væk fra hjemmet. Mange familier har heller ikke komfur, så må de lave mad over bål. Hvis børn ingen far eller mor har, kan det være de ældste søskende, som skal lave mad og vaske tøj. Måske er der også husdyr og jord, så det skal også passes. Derfor kan det være et større arbejde.

Leg

Heldigvis er der mange børn i verden, der har fritid, så de kan lege. Leg kan være mange ting: Det er leg, både når børn læser, tegner eller dyrker sport. Nogle børn går i en sportsklub og spiller fodbold eller dyrker andre sportsgrene - andre børn spiller bold i gaden, hvor de bor. Nogle børn, for eksempel i Etiopien og Kenya, må selv lave en bold eller andet legetøj for at have noget at lege med. Det kan være en bold, der er fremstillet af plasticposer og elastikker eller en bil lavet ud af en mælkekarton og låg fra syltetøjsglas eller lignende. Men der er også mange lege, som ikke kræver grej. For eksempel er der fange- og gemmelege, som kendes over hele verden. Børn udvikler sig, når de leger. Det er sundt at bruge krop og fantasi og at være sammen med andre børn. Og så er leg faktisk en ret, som børn har, ifølge FN's Børnekonvention.

Børnearbejde

I Danmark må børn over 13 år gerne lave lettere arbejde i deres fritid. De kan for eksempel have et job som avisbud for at tjene ekstra lommepenge. Det bliver ikke regnet for børnearbejde. Det går ikke ud over børnenes skolegang, helbred eller fritid. Men rundt omkring i verden er der børn, som arbejder så mange timer eller har så hårdt og farligt arbejde, at de tager skade af det. På landet kan de arbejde hårdt i mange timer i marken eller med at passe dyrene. I byen kan de arbejde på fabrikker, hvor de måske skal arbejde op til 18 timer om dagen. Måske skal de arbejde ved farlige maskiner eller med kemikalier, der er farlige for dem. Børnearbejdere får tit for lidt i løn. Og nogle gange bliver de slået og behandlet dårligt på fabrikkerne. De fleste børn, der arbejder på denne måde er meget fattige og er nødt til at hjælpe familien med at tjene penge. Måske er forældrene for syge til at arbejde. Men det kan også være, børnene slet ingen far og mor har. Så demå klare sig helt selv. Når børn, der arbejder, ikke kommer i skole, bliver de ved med at være fattige. For når de ikke kommer i skole, får de ikke en uddannelse, og så kan de heller ikke få et godt arbejde som voksne. Arbejdet stjæler deres barndom, og de har ikke tid til leg. Der er omkring 158 millioner børnearbejdere mellem 5 og 14 år i verden. En stor del af dem bor i Afrika syd for Sahara-ørkenen og i det sydlige Asien.

Hvornår skal verdens børn sove, tror du? Tjek selv personprofilerne under de enkelte lande, og se om børnene rundt om i verden går i seng tidligere eller senere end dig selv.